PDF

Indeklimaets og dets udfordringer

I løbet af få generationer har indeklimaet og dets betydning for sundheden væsentligt skiftet karakter.

I tidligere tider bestod en bolig af et halvt hundrede velkendte byggematerialer. I dag er der tale om adskillige hundrede forskellige materialer, hvoraf de fleste er nogle, vi ikke har nogen langtidserfaringer med. Tænk fx på nanoteknologi.

Indeklimaet indeholder også stoffer og afgasninger fra de mange ting, vi tager med os inden døre. Det kan være nye typer af produkter fx fra elektronik og tekstiler, men det kan også være mere velkendte ting som fx pelsdyr.

I forhold til tidligere opholder vi mennesker os langt mere inden døre, og er derfor langt større forbrugere af indeklima. Det er en ændring af vores kultur og vores dagligdag, der nu gør, at vi i dag arbejder meget mere inden døre end uden døre. Fx er det i dag ofte, at skolebørn ikke kommer udendørs i frikvartererne, og at vi gør indkøb i storcentre, så vi ikke behøver at komme ud osv.

Allerede af den grund er indeklimaet i dag en mere betydende faktor end tidligere.

Før i tiden var indeklimaet i vidt omfang præget af et naturligt luftskifte. Lige siden oliekrisen satte ind i starten af halvfjerdserne, har der været arbejdet på mere energirigtige løsninger, ligesom diverse skatter og afgifter i den grad også tilskynder til at spare på varmen og energien. I dag stilles der således store krav til, at vores bygninger er meget tætte og velisolerede.

Konsekvenserne for vores indeklima er nok ikke tænkt ind i diverse reglementer osv. i samme omfang, som tilfældet er med energiforbrug. Det er således ikke forventeligt, at luftskiftet i danske boliger og bygninger i praksis har det luftskifte, som er ønskeligt og nødvendigt.

Jagten på energirigtige løsninger og et lavt udslip af CO2 betyder også, at vi har fået en massiv forøgelse af antallet brændeovne i Danmark og også, at disse brændeovne bruges i et massivt større omfang end tidligere. Brændeovnene er ikke blot noget, man bruger for hyggens skyld eller som opvarmning i gamle sommerhuse. Brændeovnene bruges i større og større omfang som primær opvarmningskilde såvel i by som på land. Det øger selv sagt forureningen uden for, men giver også anledning til forurening i indeklimaet.

Den ændrede brug af vores boliger giver også anledning nye problemstillinger. Den måde man fx indretter sit soveværelse på, giver i mange tilfælde anledning til et stort antal husstøvmider i vores dyner og madrasser. Den øgede isolering og den manglende ventilation giver også anledning til fugtskader, så man efter omstændighederne risikerer, at der opstår (giftig) skimmelsvamp.

Et dårligt luftskifte kan give anledning til øget CO2 indhold inden døre. Vi ved, at det fx kan reducere indlæringen hos skolebørn og i øvrigt give anledning til ubehag.

Samlet set må vi derfor regne med, at vi står over for store udfordringer omkring vores indeklima.

Et af de områder hvor indeklimaet især udfordrer vores sundhed, er på astma og allergiområdet. En hel del af de faktorer der er nævnt ovenfor, vil efter omstændighederne kunne give anledning til astma og allergi og forværre symptomerne hos dem, der har det.

Der skal henvises til, at 8 – 10 % af vores børn har astma, og at op mod 80 % af disse har allergi.

Hvem varetager interesserne for indeklimaet?

Det er selvfølgelig et område som i vidt omfang lovreguleres inden for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters ressortområde. Dette område har naturlig adresse til ingeniører, arkitekter og de faggrupper, som bygger vores huse. Et dårligt indeklima giver imidlertid sjældent anledning til, at fundamentet sætter sig, eller der opstår direkte bygningsskader eller lignende.

Prisen for et dårligt indeklima betales derimod af beboerne, som risikerer deres helbred og livskvalitet. Her er det således Indenrigs- og Sundhedsministeriet med adresse til læger og øvrige faggrupper inden for sundhedsvæsenet, som er aktører.

I de tilfælde hvor der er tilknyttet sociale udfordringer, vil det også være Socialministeriet og deres faggrupper, der skal ind over. Hvis indeklimaet generer os mens vi er på arbejde, er det selvfølgelig Beskæftigelsesministeriet / Arbejdstilsynet, der skal i spil, og er det skolebørn, som ikke er omfattet af lov om arbejdsmiljø, er det Undervisningsministeriet, der skal på banen. Og naturligvis er Miljøministeren en vigtig aktør både i forhold til regulering af de kemikalier vi møder i hverdagen, men i høj grad også i forhold til CO2 og energiforbrug.

Altså er der rigtig mange aktører med deraf følgende risiko for kassetænkning og udfordringer, der falder mellem flere stole osv.

Brugerne må også engang imellem selv føle sig udfordret omkring indeklimaet. Det kan være vanskelig at prioritere mellem et godt ventilationsanlæg i forhold til andre lækre detaljer og løsninger i boligen. Det er – med de afgifter der er på energi – ikke nødvendigvis et 1. valg.

Der er givet vis brug for en større fokusering på vores indeklima, og der er givet vis brug for, at borgerne får stillet mere konkret viden og løsninger til rådighed.

Der er brug for politisk vilje til at finde en tilfredsstillende balance mellem det sunde indeklima og energiforbruget, men der er i høj grad også brug for et forbedret tværfagligt samarbejde de relevante aktører imellem med fokus på sundhed for mennesker og bygninger.