PDF

Vision & Mission

Vision

Rådet virker til gavn for befolkningen, der typisk opholder sig indendørs i forskellige indemiljøer mere end 80% af døgnet.

Rådets vision er at alle mennesker bor og arbejder i et miljø der fremmer og understøtter sundheden.

Et sundt indeklima skaber grundlag for et liv i harmoni med WHO’s udvidede sundhedsbegreb, som indebærer ”En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse“ (WHO, 1998).

Mission

Rådet har til formål at fremme et sundt indeklima i boliger, kontorer og institutioner i Danmark.

Rådet arbejder for at identificere og promovere de sundhedsfremmende løsninger for indeklimaet.

Rådet arbejder for at ingen får forværret symptomer eller påføres sygdom pga indeklimaet.

Rådet arbejder for lige mulighed for et godt indeklima for mennesker i alle aldre, med og uden handicap med speciel fokus på børn, der er under udvikling, og derfor bør tilgodeses mhp et miljø, der fremmer udvikingen såvel fysisk som psykisk.
Virkemidler

Rådet vil arbejde for at højne niveauet af viden om betydningen af et sundt indeklima hos politikere, administratorer, bygherrer blandt fagprofessionelle i byggebranchen og sundhedssektoren samt i befolkningen generelt.

Rådet arbejder tværfagligt, og består af medlemmer, der bidrager med forskellige ekspertiser, således at alle aspekter af indeklimarelaterede fagområder repræsenteres; herunder de tekniske, økonomiske,  humanistiske og sundhedsmæssige.